Vores 3 shelters er placeret omkring søen, på vores mark. Søen ligger ca 200-250 meter fra gården og caféen. De tre shelters, der alle er ens, måler 3,2 x 2,8 meter, og har derfor plads til hver 4 personer.

Der er udlagt skumgummi-madrasser på gulvet. Det forudsættes at man selv medbringer sengetøj m.v.

men dette kan dog lejes, hvis det ønskes.

De tre shelters i tømmer er beklædt med kalmarbrædder og har Sedum-måtter på taget, det er rigtig fint, og så medvirker det, at der ikke bliver så varmt i “hytten”. De er endvidere udstyret med myggenet. De to shelters på vestsiden, ligger godt i læ af træer og buske, og kan nyde solopgangen. Den shelter der er på øst-siden af søen, er lidt mere vindudsat, men har til gengæld fuld glæde af solnedgangen. Der er adgang til drikkevand og strøm ca. 100 meter fra søen.

Til hver shelter er der et bålsted, samt stole og bord. I umiddelbar nærhed af de 2 shelters på vest-siden af søen, er der en toilet-kabine. Denne er til fælles brug for alle 3 shelters. Ved gården, ud for Caféen, er der yderligere en toiletvogn, der indeholder to badeværelser med toilet, håndvask og bruser. Udenfor er der køkkenvask med varmt og koldt vand, til f.eks. at klare opvasken.

Ved og omkring søen, er der et fint dyreliv, med bl.a. frøer, blishøns og ænder, og man kan være heldig at se ræven og rådyr, og ved skumringstid er der bl.a. flagermus i luften. I søen har vi udsat græskarper, der efterhånden har fået en god størrelse. Fiskeri er ikke tilladt!

 

Se vores udvalg